Poppy (US)

Ståpladser
225,- DKK + gebyr i forsalg
240,- DKK i døren
Køb billetter her via Ticketmaster

Den anarkistiske musikvisionær Poppy indtager scenen i spillestedet Amager Bio i København 18. november 2022.

Den kun 27-årige sanger, sangskriver, musiker og YouTuber Moriah Rose Pereira har på kort tid fået skabt sig et navn som personificeringen af begrebet ’alternativ’. Med en punket attitude bevæger hun sig ubesværet mellem pop, metal, progressiv og elektronisk musik. På den ene side sart og ”lillepiget”, på den anden voldsom og anarkistisk, underbygget af uforudsigelige stilskift og en barsk musikalsk kant.

Hendes tredje album ’I Disagree’ fra 2020, var et vendepunkt i udviklingen fra blot at være et internetfænomen til en komplet og selvsikker musiker, anerkendt på samtlige forsider i branchens medier og Grammy-nomineret for ’Best Metal Performance’ som den første kvindelige soloartist nogensinde. Poppy fulgte op med en ikonisk optræden til awardshowet, med titelsangen ’EAT’ fra hendes seneste EP af samme navn.

Hendes fjerde og seneste album ’Flux’, der udkom i september 2021, giver lytteren et endnu klarere indtryk af Poppys fascinerende karakter. Musikken har en overbevisende råhed og en eklektisk tilgang til genrer der skaber en karakteristisk og original lyd.