Rammstein Jam + Foo Fighters Jam

rammsteinjam

Ståpladser
150,- DKK + gebyr i forsalg
175,- DKK i døren
Køb billetter her (via BilletNET)… Eller på Café 5øren

Rammstein Jam er et af de mest hårdtslående bands, og de er efterhånden blevet et etableret navn på jam-scenen i Danmark, hvor de har skabt deres helt egen niche. De har ild, power og attitude til deres mange koncerter rundt i Danmark.

Skanderborg Festival, Pumpehuset og the Rock i København, er blot nogle af de steder, de slår deres folder. De har også været en tur i Afghanistan for at spille for de danske styrker.

Anmelderne er begejstrede for det stærke sceneshow, hvor bandet forsøger at lægge sig så meget op ad originalerne som muligt – og det betyder et endnu mere innovativt pyro- og sceneshow med mere lys og kraftigere fyrværkeri.

Det kølige overblik, de hårdtpumpede musikere og det imponerende show er også grunden til, bandet bliver betragtet som et af de bedste jam-bands i Danmark.

“Det er virkelig ikke for sjov, at flere udtaler at dette er danmarks allerbedste og mest hårdtslående kopi-band!!! Hurra for Rammstein Jam, så føler man, at man lever!!!” – Danish Road Crew

Med på plakaten er også Foo Fighters Jam, der har meldt sig klar til at levere en rock med stadionstemning, helt i Dave Grohls ånd.