The Darkness (UK)

Ståpladser
325,- DKK + gebyr i forsalg
340,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)

Lige inden hele verden blev lukket ned af en hvis virus, nåede The Darkness at sprede deres rock-gospel i spillestedet Amager Bio. Nu, hvor det hele lysner igen, melder de sig i overjordisk stramme bukser klar til at at gøre det igen. Samtidig har de bebudet et nyt album med titlen ‘MotorHeart,‘ der lover at løfte lytteren op fra denne jammerdal til rockens elysiske højder.

Hardrockbandet der tog sin begyndelse i 2000, brød for alvor igennem 2003 med albummet ’Permission to Land’, hvorfra hitsinglerne ’I Believe In a Thing Called Love’ og ’Get Your Hands of My Woman’ er taget. Derfra var var kursen mod stjernerne sat. De vandt grammyer og fylde stadioner. Men pludselig var det forbi. Livstilen i den glitrende overhalingsbane havde indhentet frontmand Justin Hawkins og han forlod i 2006 bandet for at få styr på sit misbrug. Det blev i første omgang enden på The Darkness, men i 2011 blev det gendannet i oprindeligt line-up.