Kommende koncerter

Event Information:

  • lør
    08
    feb
    2020

    Chuck Berry Tribute

    21:00Amager Bio

    Ståpladser
    275,- DKK + gebyr i forsalg
    300,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    Efter utallige opfordringer er det en stor fornøjelse at kunne præsentere CHUCK BERRY TRIBUTE med Mike Andersen, Billy Cross, Ester Brohus, Michelle Birkballe og Mek Pek som solister foran det 8 m/k store backingband The Hail Hail Rock’n’roll band.

    18. marts 2017 mistede vi en af verdenshistoriens største rock’n’roll musikere, da 90-årige Chuck Berry åndede ud for sidste gang i sit hjem i Wentzville, Missouri. Ingen kunstner har været vigtigere for udviklingen af rockmusikken end Chuck Berry, og han er efter manges mening, den bedste sangskriver og performer indenfor genren. Antallet af musikalske signaturer og riffs er enestående. Langt de fleste musikere har spillet hans sange og hvor ville bands som The Beatles og The Rolling Stones havde været, hvis det ikke havde været for Chuck Berry?
    Maybellene – Johnny B. Goode – Rock’n’roll Music – Little Queenie – Roll Over Beethoven – Sweet Little Sixteen – You never Can Tell – Nadine – Memphis, Tennessee – Carol…… og bunkevis af andre perler rystede han ud af ærmet, primært i 1950’erne, men også i 60’erne og 70’erne. Chuck Berry var den største!.
    Med inspiration fra den legendariske koncert film “Hail, hail Rock’n’roll” hvor Keith Richards havde samlet et super hold af musikere og solister for at hylde mesteren – rockmusikkens mest betydningsfulde sangskriver og performer.

    Som backing for de 5 solister står The Hail, hail rock’n’roll band. Et band som også spiller under navnet Shaky Ground – kendt som backing band for bl.a. Henning Stærk, Henning Kvitnes, Link Wray og Dan Baird – et af dansk rockmusiks mest succesfulde backing bands. Og med bl.a. Henning Stærk hit albummet Dreams to Remember på samvittigheden, også et af de bedst sælgende.

    Medvirkende:
    Mike Andersen: vokal og guitar
    Billy Cross: vokal og guitar
    Ester Brohus: vokal
    Michelle Birkballe: vokal
    Mek Pek: vokal og kontrabas

    The Hail, hail rock’n’roll band:
    Jan Mols: guitar og vokal
    Erik Lodberg: trommer
    Jakob Skytte: bas
    NO Thorning: keys
    HC Erbs: trompet
    Ulrik Bust: saxofon
    Zenia Madsen: kor
    Susanne Kristensen: kor