Kommende koncerter

Event Information:

  • lør
    17
    dec
    2022

    Joey Moe – akustisk

    20:00Amager Bio

    Unummererede siddepladser
    320,- DKK + gebyr i forsalg
    335,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)

    Han er talentfuld, dedikeret og karismatisk. Joey Moe er en veletableret stjerne på den danske pophimmel, som både connecter med festens peak og eftertænksomhedens rum.

    Spændvidden rækker fra uptempo baskere til store og følelsesladede ballader. Med et lækkert bagkatalog og massiv airplay gennem årene, kan Joey Moe agere soundtrack til festens peak, de lune sommernætter og den tågede vinterdag.

    Allerede som ganske ung blev Joey Lanni Moe fascineret af at synge. Som 9-årig gik han på Skt. Annæ Skole, hvor han sang i kor og lærte at kontrollere sin stemme. Han var blot 17 år, da han blev opdaget af produktionsselskabet Nexus, og snart rullede tonerne over stok og sten. Med kæmpehits som ‘Smukkest På En Søndag’, ‘Million’ og ‘Du’ En Éner’ har Joey Moe for alvor placeret sig som et af de helt store popnavne på den danske musikscene.

    Der er kvalitetsgaranti, når Joey Moe indtager scenen i spillestedet Amager Bio med et akustisk sæt.