Tidligere koncerter

Event Information:

  • fre
    06
    maj
    2011

    Sorten Muld

    21:00Amager Bio

    sortenmuld

    Blandingen mellem computerteknologi og gamle akustiske instrumenter, som sækkepibe og jødeharpe, smelter sammen i Sorten Mulds stemningsmættede lydkulisser. Musikken er til tider underspillet til tider i udbrud, og giver rum til sangenes fortællinger om dæmoner, utæmmelige drifter og uomgængelig skæbne.

    Efter en næsten 10 år lang pause, der primært opstod, da gruppens medlemmer begyndte at få børn (mange børn), har Sorten Muld nu valgt at finde sammen igen for at spille tre eksklusive koncerter i landets tre største byer.

    "Vi kommer ikke med nyt materiale i denne omgang", siger sangerinde Ulla Bendixen. "Denne lille turné bliver et Sorten Muld Classic set up. Vi vil tage handsken op der hvor vi slap, og give publikum mulighed for et genhør med de sange og det univers, som mange har efterspurgt i de år der er gået."