Tidligere koncerter

Event Information:

  • ons
    19
    okt
    2011

    The Baseballs (DE)

    20:00Amager Bio

    thebaseballs

    De fleste kan nikke genkendende til klassiske 50-'er-rock 'n' roll-navne som Elvis Presley, Carl Perkins og Bill Haley. Ikke alene var de blandt de første inden for den nye energiske musikstil - de lagde også grundstenene til den tidlige ungdomsrevolution og satte stilen for en hel generation af unge "rockabilly"-rebeller.

    50-60 år senere, lever ånden stadig, og et interessant eksempel på dét er tyske The Baseballs. De tre berlinere har sat sig for at fortolke nutidens pophits og spille dem, som de ville have lydt, hvis Elvis eller Carl Perkins havde spillet dem.

    For at nævne et par eksempler, så har så forskellige kunstnere som Katy Perry, Robbie Williams og Roxette været under tyskernes kærlige behandling. Og hvis man har svært ved at forestille sig, hvordan Maroon 5's sommerhit "This Love" ville have lydt i 50'erne, så har man chancen i Amager Bio til efteråret.

    Når The Baseballs spiller live, suppleres de af en flok backingmusikere, der føjer guitar, kontrabas, klaver, trommer og ikke mindst saxofon til trioens anderledes musikalske projekt.

    Koncerten med The Baseballs finder sted i Amager Bio onsdag den 19. oktober, og dét bliver med garanti ikke kedeligt.