Tidligere koncerter

Event Information:

  • man
    13
    jul
    2015

    John Hiatt & The Combo (US)

    20:00Amager Bio

    hiatt

    Ståpladser
    350,- DKK + gebyr i forsalg
    375,- DKK i døren
    Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5øren

    Det er tre år siden, John Hiatt sidst var forbi Amager Bio, men i sommeren vender han tilbage. Hans seneste album fra i fjor hedder 'Terms of My Surrender', men der er intet opgivende over veteranen, der atter medbringer sit hårdtarbejdende backingband, The Combo.

    Den nu 62-årige herre fra Indiana er både en ferm guitarist og pianist, men frem for alt singer-songwriter. Han har eksperimenteret med mange forskellige genrer gennem karrieren og blandet rocken med både blues, country og texmex.

    Hiatt begyndte allerede i sine teenageår at optræde på diverse klubber i sin hjemby. I 1970 flyttede han til Nashville, hvor han blev ansat som sangskriver hos Tree-Music Publishing Company med en ugeløn på 25 dollars. Han skrev imponerende 250 sange for firmaet, inden han kastede sig ud i sin solokarriere.

    Som 23-årig udgav det unge talent sit første album, men det var først i 1987, at han for alvor slog igennem med 'Bring the Family', hans 8. skive. Singlen 'Have a Little Faith in Me' er efterfølgende blevet fortolket af blandt andre Joe Cocker, Jewel, Bon Jovi og mange flere.

    John Hiatt har senest medvirket i tv-serien 'Treme', og hans aktuelle udgivelse, 'Terms of My Surrender', er intet mindre end hans 22. plade. Det er kort sagt en garvet sangskriver, der atter engang besøger Amager Bio for at imponere med sin sangskat.

    Som nævnt stiller Hiatt også denne gang med backingband, nemlig The Combo, der blandt andre tæller hans mangeårige samarbejdspartner, guitarist og producer Doug Lancio. Gå ikke glip af denne sommervarme seance med en af USA's stærkeste sangskrivere.