Tidligere koncerter

Event Information:

  • lør
    04
    nov
    2023

    Drori-Hansen Furniture

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    345,- DKK + gebyr i forsalg
    360,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)...

    Drori-Hansen Furniture tyvstartede deres reunion-turné med et par succesfulde koncerter i foråret 2022. Siden væltede bandet livepublikummet på en bragende flot musikalsk Efterårsturné med et band i topform. By public demand, bl.a. fra Amager Bio i København, hvor de spiller den 3. november 2023, fortsætter bandet i 2023 nu det længe ventede comeback.

    Der har ellers været stille i over 20 år omkring Drori-Hansen Furniture både på scenen og i pladestudiet. Men nu er de tilbage både live og i studiet hvor der brygges på ny musik. Musikken mellem de to gamle venner Erann David Drori (vokal) og Casper Hamilton Hansen (bas) mødes et sted, hvor soul, jazz, pop og funky vibes flyder sammen i en ny, tilbagelænet og ganske refurnished udgave. På scenen i knitrende topform live. Og på en kommende single vi venter meget spændt på og krydser fingre for snart er på gaden.

    Foruden de to frontfigurer består 2023-møblementet af en af landets ypperste pianister gennem 40 år og en levende legende på den danske jazzscene: Ben Besiakov. Den superorganiske, funky trommeslager, Anders Pedersen, som oprindelig spillede på albummet “For Their Friends”, og på guitar en af de absolut mest fremtrædende unge jazz/fusion stilskabere herhjemme: Pelle von Bülow.