Kommende koncerter

Event Information:

  • fre
    20
    dec
    2019

    Eluveitie (CH) + Lacuna Coil (ITA) + Infected Rain (MOL)

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    275,- DKK + gebyr i forsalg
    300,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    Den Schweiziske ni-mandshær Eluveitie ligger i den absolutte elite over afholdte og velspillende folk metalbands og gæster Amager Bio som en del af deres ´Ategnatos European Tour 2019´ der tager sin begyndelse i november og bringer Eluveitie rundt i hele Europa.

    Med sig har de rutinerede Lacuna Coil, samt moldaviske Infected Rain, der bringer nu-metallen stærkt ind i lineuppet, hvis musikalske udgydelser ellers bevæger sig i de store, instrumentmættede flader, og her får modspil af det melodiske og bidske, ført an af hårdtgrowlende Lena Scissorhands aggressive og medrivende growl.

    Sidste gang Eluvietie betrådte Amager Bios scene var det som opvarmning for mægtige Sabaton, og med deres ottende studiealbum, der har lagt navn til touren, er det en ære at nu at kunne tildele Eluvietie pladsen som det varmeste hovednavn på en kølig vinterdag.

    ‚Ategnatos‘ – det galliske ord for genfødsel – udkommer fredag 5. April og er ifølge bandet selv deres stærkeste album til dato, hvor deres fyldige, melodiske univers bindes sammen i en spirituelt gennemsyret genopstandelse. Også en ægte strygerkvartet har for første gang fundet vej til indspilningerne og selveste Lamb Of God’s Randy Blythe er repræsenteret som gæstevokalist på nummeret ‘Worhship.’

    Forvent en blændende aften i fornemt selskab med et af de største navne inden for genren!