Kommende koncerter

Event Information:

  • tirs
    01
    mar
    2022

    Magtens Korridorer

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    320,- DKK + gebyr i forsalg
    335,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    I 2022 har Amager Bio 25-års jubilæum som spillested. Det bliver fejret med flere, store koncerter i løbet af året udvalgt fra forskellige genrer og epoker.

    Magtens Korridorer leverer et sandt rockeventyr, når de med bredde, højde, længde og tyngde udfolder et univers af både hård og poetisk lyd.

    Med bulder, brag og delikatesse skriver Magtens Korridorer sig ind i dansk rockhistorie. De behandler den hverdagslige trummerum samtidig med at holde alt det genkendelige ud i strakt arm. Ironien, det brølende og det helt store spørgsmålstegn er i højsædet, når Magtens korridorer sætter trivialiteter under loop og smadrer derudaf med hårdtslående realisme.

    I 2005 udsendte Magtens Korridorer albummet ‘Friværdig’, og snart indtog de fem herrer med enorm succes folkets hjerter. Anmelderne anvendte ord som ‘Magtdemonstration’ og ‘Dansk rocks nye magthavere’. Siden er der udgivet 6 albums, der hver har leveret gedigne hits til det nu imponerende bagkatalog. Sidste års anmelderroste ’Club Promise’ er sidste skud på stammen med bla sangene ’Ensom Stjerne’, ’Månelys i Rav’ og ’Kældermorgen’.

    I dag er Johan Olsen (vokal), Niklas Schneidermann (guitar), Rasmus Kern (guitar og keys), Terkel Møhl (bas) og Anders Ramhede (trommer) massivt etableret på den danske livescene. Med en fandenivoldsk og progressiv energi er Magtens Korridorer et helt unikt liveband, som sætter liv i barrikaderne og inviterer til en stemningsfuld fest.