Kommende koncerter

Event Information:

  • tors
    30
    mar
    2023

    Copenhagen Skyline

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    215,- DKK + gebyr i forsalg
    230,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)...

    Det begyndte med, at Billy Cross hørte Rasmus Dissing synge.

    Billy Cross skriver.

    Der er mange sangere, der synger godt og har dejlige stemmer. Men der er måske ikke så mange, der kan få os til at mærke meningen bag ordene. Da jeg hørte Rasmus Dissing synge Bob Dylan, følte jeg, at han kunne give ordene den dybde, de fortjente, og jeg burde vide det, for jeg stod ved siden af Bob aften efter aften og hørte ham synge sangene. Fordi jeg ser mig selv først og fremmest som guitarist, pladeproducer og sangskriver, har jeg i årevis ledt efter nogen til at fortolke mine sange, faktisk så længe jeg har skrevet dem. I Rasmus fandt jeg den person. Jeg er lykkelig!

    Dissing & Las skriver.

    I et par år har Billy Cross og vi, Dissing & Las, mødtes regelmæssigt og arbejdet med det fælles projekt og den fælles passion. Vi er nok vokset op på forskellige kontinenter, og dog er vi fælles om at have rødder i folkemusikken. Specielt den amerikanske folkemusik er noget vi har haft med os fra fødslen, og den ligger som en dyb undertone, i alt hvad vi hver især har beskæftiget os med.
    De seneste år har Billy skrevet en masse sange. De er skrevet med den indsigt der kommer med alderen, og er fulde af betragtninger om livet på godt og ondt. Melodierne og tonesproget er rendyrket amerikansk. Man kan høre inspirationer fra store mestre som Willie Nelson, Hank Williams og Bob Dylan.

    Billy føler, at disse sange falder udenfor de genrer, som han ellers spiller i sit eget orkester, på trods af hans passion for amerikansk folkemusik.
    Han har længe været begejstret for lyden af Dissing & Las, og ser os som dem, der kan realisere hans sange. Vores tilgang til det håndspillede, er meget beslægtet med hans egen kærlighed til musikken, og Rasmus Dissings kraftfulde og nuancerede vokal passer perfekt ind i det sørgmuntre univers, som vi vil skabe.
    Vi har i Dissing & Las altid flirtet med elementer fra de amerikanske traditioner, men gjort det på vores egen nordiske facon. Dansksprogede tekster med inspirationer fra americana, rock, country og blues.

    Nu har vi mulighed for at gå all in, med Billy ved roret og med hans originale amerikanske sange. Vi har lavet et album, hvor det nordiske møder Amerika. En upoleret og sanselig tilgang, hvor vi har fremelsket det umiddelbare og autentiske.
    Vi har indspillet så meget som muligt live, med Rasmus’ vokal og Billys leadguitar som de bærende elementer. Det er blevet så godt, som vi turde drømme om, da vi gik I gang.

    Den uventede gave. Midt under forberedelserne til indspilningerne blev Billy kontaktet af en Bob Dylan aficionado, der ville høre om det var ham, der spillede guitar på en bootleg indspilning af en Bob Dylan sang der hedder More Than Flesh And Blood Can Bare.

    Det var det sørme, og sangen er fantastisk, og aldrig udgivet af Bob himself, så Billy kontaktede straks Bob, og spurgte om vi måtte indspille og udgive den. Vi fik ‘GO’ fra Bob og hans management indenfor et par timer.
    Den er selvfølgelig med på albummet, og med live, når vi skal præsentere det hele ude på spillestederne.