Kommende koncerter

Event Information:

  • ons
    05
    jul
    2023

    Marcus Miller (US)

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    495,- DKK i forsalg
    510,- DKK i døren
    Køb billetter her via Ticketmaster

    Med en distinkt lyd, der kombinerer funk, soul og teknisk overlegenhed på instrumentet, står Marcus Miller som en af jazzfunkens helt store stilskabere. Den amerikanske superbassist har medvirket på flere end 500 albums og lagt en farverig bund for nogle af de største navne i gennem de sidste 30 års musikhistorie. Miller har bl.a. samarbejdet med David Sanborn, Roberta Flack, Aretha Franklin, Chaka Khan, Al Jarreau, Bob James, Lalah Hathaway, Wayne Shorter – og selveste Miles Davis, som i 1986 valgte Miller som producer og kapelmester i forbindelse med albummet “Tutu” – og efterfølgende indlemmede den unge bassist i sit liveband.

    Millers basarbejde er også at finde på hits som “Just The Two Of Us” (Bill Withers), “Never Too Much” (Luther Vandross), “Jump To It” (Aretha Franklin), “Can’t Knock the Hustle” (Jay-Z) samt numre af Chaka Khan, Herbie Hancock, Eric Clapton, George Benson, Elton John og Bryan Ferry.

    I 2012 blev Marcus Miller udnævnt til UNESCO Artist for Peace, og i 2015 udkom hans Grammy-nominerede album “Afrodeezia”, der følger den afrikanske slaverute til USA. Senest har Miller i 2022 skabt lydsporet til den Oprah Winfrey-producerede dokumentarfilm “SIDNEY”, som fortæller historien om skuespilleren og aktivisten Sidney Poitier.

    Miller’s kraftfulde basspil får masser af modspil i hans højpotente band bestående af skarpe, yngre kræfter, som nok skal få Amager Bio til at koge under Copenhagen Jazz Festival!