Tidligere koncerter

Event Information:

  • søn
    09
    okt
    2011

    Ken Gudman Prisfest 2011: Cæcilie Trier

    20:00Amager Bio

    cæcilietrier

    Ken Gudman Prisen 2011 går i år til den 28-årige cellist, keyboardspiller, sangerinde og sangskriver Cæcilie Trier.

    Cæcilie Trier besidder stor musikalsk og kunstnerisk spændvidde og har som en del af et særdeles levende og sprudlende musikmiljø været med til at udvide det musikalske landskab herhjemme. Hun er aktuel med sit eget band Chimes & Bells, er med i det meget anerkendte Choir of Young Believers og spiller eller har spillet med en imponerende liste af øvrige sammenhænge.

    Publikum kan se frem til en koncertaften med blandt andre Chimes & Bells, Choir of Young Believers, Marie Fisker, Betting on the Mouse, 4 Guys From The Future, Anders Trentemøller, Trier-Sievert-Trier (Lars Trier, Christian Sievert og Cæcilie Trier) samt et stykke dansk rockhistoriske: Young Flowers. Flere navne bliver føjet til. Aftenens konferencier er som alle tidligere år the one and only Jacob Haugaard.