Tidligere koncerter

Event Information:

  • søn
    24
    nov
    2013

    Travis (UK)

    20:00Amager Bio

    travis

    Ståpladser
    275,- DKK + gebyr i forsalg
    300,- DKK i døren
    Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5øren

    Travis, et af Storbritaniens største bands, er efter fem års pause tilbage på landevejen med deres syvende album i bagagen.

    "Where You Stand" udkom 19. august, og bandet både lyder og ser mere styrket og forfriskende ud end nogensinde. Det skotske band har hevet svenskeren Michael Ilbert ombord til opgaven som producer, og har leveret et album med melodiske popperler.

    Efter 11 fantastiske år med næsten uafbrudt aktivitet og succes, blev Fran, Dougie, Andy & Neil i 2008 enige om, at tage en pause og returnere til deres respektive hjem i Berlin, Liverpool, Cumbria og New York.

    "You stay away as long as it takes", siger bassisten Dougie Payne om bandets velovervejde pause, "so you feel that hunger and desire to get back to it same as you did at the start".

    Og tilbage er de... Med to nummer 1-albums, 5 Top 10-singler, to Brit Awards og mere end 8 millioner solgte plader, har Travis lavet sange, som vækker genklang i de fleste britiske hjem, såvel som i mange danske!

    Deres store hits "Turn", "Why Does It Always Rain on Me?" og "Sing" er allerede klassikere, og helt sikkert på sætlisten når de gæster Amager Bio. Og bandet vil uden tvivl forkæle med nogle af de nye sange fra "Where You Stand"-pladen.

    Travis består i 2013 af sanger og guitarist Fran Healy, bassist Dougie Payne, guitarist Andy Dunlop og trommeslager Neil Primrose.