Tidligere koncerter

Event Information:

  • tirs
    17
    jun
    2014

    Joe Satriani (US)

    20:00Amager Bio

    joesatriani

    Ståpladser
    375,- DKK + gebyr i forsalg
    400,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Billetlugen)... Eller på Café 5øren

    Mere end 10 millioner solgte albums samt 15 Grammy-nomineringer taler sit tydelige sprog, det er uden tvivl en af vor tids absolut største guitarister man har mulighed for at opleve, når Joe Satriani gæster Danmark til sommer.

    Joe Satriani har i alt udgivet 14 albums siden debuten i 1986. Gennembrudet kom med hans 2. album, "Surfing with the Alien, tilbage i 1987.

    Dog er hans mest kommercielt succesfulde og kritikerroste album til dato "The Extremist", som han udgav i 1992. Albummet lå på den anerkendte Billboard 200 liste 28 uger i træk og indeholdt bla. radiohittet, "Summer Song".

    Efter at have udgivet en række albums samt turneret med Deep Purple, dannede Satriani i 1995 den kendte guitar-turné G3. Udover ham selv som fast medlem, har turnéen gennem årene bestået af kendte guitarister som Steve Lukather, Paul Gilbert, John Petrucci, Eric Johnson og Steve Vai. Showet har haft udsolgte turnéer på flere kontinenter og har udgivet 3 live dvd’er.

    Det er dog ikke kun på hitlister og albumssalg Joe Satriani har gjort sig bemærket. I starten af sin karriere underviste han flere store navne i guitarspil, heriblandt Kirk Hammett (Metallica) og Steve Vai (Frank Zappa, Whitesnake, David Lee Roth Band).

    Kort sagt får man mulighed for at opleve guitarspil i verdensklasse, når den amerikanske superguitarist, Joe Satriani, gæster Amager Bio i juni.