Tidligere koncerter

Event Information:

  • man
    30
    jun
    2014

    The Afghan Whigs (US)

    20:00Amager Bio

    afghanwhigs

    Ståpladser
    220,- DKK + gebyr i forsalg
    250,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Billetlugen)... Eller på Café 5øren

    Det giver god mening at kalde det band, der gæster Amager Bio d. 30. juni for "legendarisk". Der er nemlig tale om 90'er-bandet The Afghan Whigs, med Greg Dulli i front, som er gendannet – og på vej med et helt nyt album.

    The Afghan Whigs blev dannet i slipstrømmen på Dinosaur Jr. og Mudhoney, og er et af de mest kritiker-roste alternative bands fra starten af 90'erne.

    Selvom bandet aldrig for alvor brød igennem mainstream-muren, fik de opbygget sig et enormt følge af fans, i særdeleshed i kraft af forsanger og sangskriver Greg Dullis dystre og ængstelige tekster om selvhad og forliste forhold.

    The Afghan Whigs var desuden et af de eneste bands i slutningen af 90'erne, der anerkendte den store bølge af r'n'b, der strømmede frem på det tidspunkt, og lod sig inspirere af dette til at skabe en fusion af soul og post-punk.

    Bandet gik i opløsning i 2001, og efterfølgende dannede Dulli de The Twilight Singers, og senere The Gutter Twins med den nære ven, Mark Lanegan, der havde spillet med The Screaming Trees.

    Nyligt gendannet og med det nye album "Do to the Beast" i bagagen, starter The Afghan Whigs så deres første turné i halvandet årti. En turné der til sommer altså bringer dem forbi Amager. Det bliver en stor aften!