Tidligere koncerter

Event Information:

  • tirs
    18
    nov
    2014

    Rival Sons (US)

    20:00Amager Bio

    rivalsons

    Ståpladser
    225,- DKK + gebyr i forsalg
    250,- DKK i døren
    Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5øren

    Rival Sons stammer fra Californiens solbeskinnede badebyer. Basen er i Long Beach, og bandets stil er hård og groovy bluesrock af den klassiske skuffe.

    Anført af den karismatiske forsanger Jay Buchanan har Rival Sons siden starten i 2008 leveret det, det store amerikanske musiksite AllMusic.com kalder: "That massively huge, guitar-driven classic rock sound, with rock-solid drumming and a riff-oriented approach to songwriting".

    Rival Sons har opvarmet for store navne som blandt andre Alice Cooper, Judas Priest og AC/DC. De udsendte debutalbummet "Before the Fire" i 2009, hvorfra sangen "Tell Me Something" vakte opmærksomhed, da den blev brugt i reklamer for IndyCar Racing.

    I 2011 kom "Pressure and Time" og i 2012 "Head Down". Bandet gæstede VEGA i 2012 hvor Gaffas udsendte anmelder gav koncerten de maksimale seks stjerner.

    Kvartetten kan i år opleves på årets Skanderborg festival, hvor deres effektive og tidløse mix af guitarriffs og klare sange, i traditionen fra Led Zeppelin, Deep Purple og Black Crowes, nok skal varme folk godt og grundigt op.

    Men allerede til november vender amerikanerne tilbage med den fede rock i mere intime rammer i Amager Bio, og med masser af materiale fra deres aktuelle fjerde album, "Great Western Valkyrie". Det bliver en fest!