Tidligere koncerter

Event Information:

  • lør
    13
    dec
    2014

    Meshuggah (S)

    20:00Amager Bio

    meshuggah

    Ståpladser
    250,- DKK + gebyr i forsalg
    275,- DKK i døren
    Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5øren

    Svenske Meshuggah har i nu 25 år været toneangivende på metal-scenen og er kendt for deres unikke blanding af thrash, dødsmetal, progressiv metal tilsat fusionsjazzagtig tendenser.

    Med nedstemte 8-strengede guitarer og polyrytmiske sangstrukturer fremstår bandets musikalske udtryk utroligt komplekst og har været en bærende del af bandets succes.

    Magasinet Rolling Stone har endda kåret dem som ét af de 10 vigtigste Hard and Heavy-bands i verden, hvor Alternative Press var endnu mere direkte med deres label af bandet som "The Most Important Band in Metal".

    For at fejre de 25 års musikalske overlegenhed bringer den imponerende svenske kvintet i december deres vældige liveshow hele vejen gennem Europa, og herunder altså et stop i Amager Bio.

    Meshuggah vil spille et specielt 25 års-jubilæumssæt ved at optræde med særligt håndplukkede sange fra hele deres bagkatalog, inklusive numre, der ikke har været fremført live i mange år.

    I år fejrer Meshuggah desuden 10 års-jubilæet deres ekstreme EP "I", der i 2004 markerede et kunstnerisk højdepunkt for bandet. Den udkommer igen d. 29. september med bonusmateriale. Og oven i hatten udkommer samme dag live-dvd/blu-rayen, "The Ophidian Trek".