Tidligere koncerter

Event Information:

  • tors
    29
    jan
    2015

    Wishbone Ash (UK)

    20:00Amager Bio

    wishboneash

    Ståpladser
    250,- DKK + gebyr i forsalg
    275,- DKK i døren
    Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5øren

    I december 1973 udkom engelske Wishbone Ash' dobbelte livealbum, der bare hed "Live Dates". Og det gik hurtigt hen og blev bandets hidtil bedst sælgende udgivelse.

    For at fejre skivens 40 års jubilæum påbegyndte veteranerne i 2014 en verdensturné med ALLE sangene fra "Live Dates" på sætlisten, inklusive materiale fra kvartettens aktuelle album, "Blue Horizon". Og i starten af 2015 rammer konceptet Amager Bio.

    Wishbone Ash har 45 år på banen med guitarist Andy Powell som hovedkræft. Tilbage i 70'erne skilte kvartetten sig ud de progressive rockbands med et dobbelt guitar-attack, der mindede mere om Allman Brothers end Pink Floyd.

    Hovedværket "Argus" udkom i 1972, men Powell har trofast holdt bandet i live, og den aktuelle er plade er nummer 24 i rækken. Læg hertil koncertfronten, hvor Wishbone Ash stadig leverer mellem 150 og 200 optrædener om året!

    Wishbone Ash brød igennem i USA, da de opvarmede for The Who, og siden turnerede de selv i Amerika med blandt andre Kiss og Aerosmith som opvarmning, hvor et Sydstatsband som Lynyrd Skynyrd lyttede godt efter.

    Powell og co.'s indflydelse kan også høres tydeligt i udtrykket hos navne som Thin Lizzy og Iron Maiden, og senest har Opeths Mikael Åkerfeldt udtrykt sin begejstring over briternes unikke lyd.

    Det er kort sagt et af de mere indflydelsesrige engelske bands, der atter betræder Amager Bios scenegulv i slutningen af januar med en hitparade af format.