Tidligere koncerter

Event Information:

  • tirs
    21
    apr
    2015

    Steffen Jungersen: Rock og røverhistorier

    20:00Amager Bio

    steffenjungersen

    Unummererede siddepladser
    150,- DKK + gebyr i forsalg
    175,- DKK i døren
    Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5øren

    ”Steffen Jungersens dagligstue” – dét er Pretty Maids’ Ken Hammer kælenavn for Amager Bio. Og snart står Jungersen på sin yndlingsscene og fortæller om sit livslange kærlighedsforhold til rockmusikken.

    Det sker som led i en ny foredragsrække, som den afholdte danske musikanmelder for øjeblikket turnerer landet rundt med.

    Hør, hvordan en anmelder selv ender med at blive en rocklegende. Jungersen vil aftenen igennem fortælle malende anekdoter om sine møder med legender som Ozzy Osbourne, Steven Tyler, Lars Ulrich, Kiss og vores egen Johnny Madsen.

    Steffen Jungersen udtaler selv om sin nye showrække, at det var ren og skær efterspørgsel, der fik ham på landevejen:

    Jeg har fundet ud af via diverse elektroniske platforme, at de mennesker, der læser det, jeg skriver, ofte er mere interesserede i mig personligt end det, jeg faktisk skriver om (selvfølgelig takket være alt det, jeg HAR skrevet de sidste små 30 år).

    Så da Team Teatret i Herning på et tidspunkt bad om et foredrag, måtte jeg jo tænke over, hvad dét skulle være. Og dét, det skulle være, var naturligvis til en vis grad historien om, hvordan man som rockanmelder åbenbart er blevet lige så stor en legende som mange af dem, man har skrevet om. Dét har jeg stadig aldrig helt forstået, men så har man jo gjort en positiv forskel i nogle menneskers liv, og det er da noget af det største, man kan opnå.

    Og i og med jeg har mødt stort set DEM ALLE SAMMEN, lå der jo væsnemasser af anekdoter ("røverhistorier"), som man kunne fortælle. Men kort og godt: Det er historien - på godt og ondt - om hvor meget rock'n'roll har betydet for mig i mit liv. En historie folk er uniformt begejstrede for. Myterne, historierne og klichéerne.

    Showet i Herning sidste år - som var det første i rækken - blev så stor en succes, at flere managers/bookere henvendte sig med henblik på at få det hér 'on the road' - så et vist modikum af tilfældighed var der også i det...

    Jungersen har senest optrådt i Esbjerg, og han garanterer desuden underholdning, gode historier og en håndgribelig kærlighed til rock 'n' roll, og han understreger samtidig, at showet til gengæld vil være støvsuget for kommentarer om funkjazz, lo-fi indie og reggae!