Tidligere koncerter

Event Information:

  • søn
    26
    apr
    2015

    Madball (US)

    17:30Amager Bio

    madball

    Ståpladser
    225,- DKK + gebyr i forsalg
    250,- DKK i døren
    Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5øren

    Det bliver et heftigt forår for hardcoren i Amager Bio. Hér får vi nemlig besøg af Madball, Deez Nuts, Stick to Your Guns samt ikke mindst Trash Talk og Being as an Ocean lægger vejen forbi!

    MADBALL burde ikke kræve nogen yderligere præsentation. Men: Siden gruppen blev dannet i New York tilbage i 1988, er det blev til syv skallesmækkende albums. Det hele startede i 1994 med "Set It Off", der også satte kvartetten på hardcorens landkort.

    Omdrejningspunkt og indpisker har fra dag 1 været frontmand, Freddy Cricien, der også er det eneste medlem, der har været med på samtlige Madballs albums. Cricien er desuden halvbror til Agnostic Front-forsanger, Roger Miret.

    Madball er et af de største navne, der i 90'erne tordnede frem på New Yorks hardcore-scene, som siden har fået stemplet "NYHC". Deres seneste udgivelse er 2014's roste album, "Hardcore Lives", og det er altså først gang, de spiller i Danmark efter dét album.

    Australske DEEZ NUTS opstod af asken fra det nu genopståede I Killed the Prom Queen (hvor forsanger JJ Peters var trommeslager). Efter deres første demo i 2007 tog det hurtigt fart for bandet og i efteråret 2008 udkom bandets debutalbum, "Stay True".

    Efter flere turnéer i hjemlandet og i Europa udkom "This One's for You" i 2010, "Bout It!" i 2013, og nu skulle et nyt album skulle være på vej. Sidst bandet besøgte Danmark var sammen The Ghost Inside i 2013 – i øvrigt en koncert som Rockfreaks.net gav 8/10.

    STICK TO YOUR GUNS gæstede Aarhus i november på "Never Say Die Tour!"-turnéen, hvor de sammen med bl.a. Terror rykkede Aarhus rundt. Bandet har siden 2003 udgivet fire studie albums med et femte, "Disobedient", på vej i februar 2015 via Sumerian Records.

    Blastbeast.dk gav bandet 4½ og kvitterede med ordene; ”Hvor Obey the Brave var gode til at holde energiniveau og publikumskontakt ved lige, var Stick to Your Guns nok lige stadiet over. For her var der energiudladninger for alle pengene!"

    TRASH TALK blev dannet i 2005, bevæger sig i hardcorepunk og har indtil videre udgivet fem studiealbum og 6 EP’er over en lang række pladeselskaber. Det seneste er Odd Future Records, der huser, og er ejet af, hiphop-kometen Tyler, The Creator.

    Trash Talk har vundet en stor fanskare i hele verden og hos medier og har dermed turneret i hele verden – sidste gang bandet besøgte Danmark var i et udsolgt Store Vega som support for OFWGKTA – en underlig cocktail, hvor Devilutions udsendte også måtte give 3 stjerner med ordene, "alligevel leverede Trash Talk en imponerede nok indsats med deres korte, fandenivoldske numre. Som under koncerten på Roskilde Festival må nok engang må tage hatten af for Speilman, der tilbragte mere tid blandt og oven på publikummet end på scenen. En energibombe uden sidestykke, der undervejs lovpriste Danmark".

    Til at åbne aftenen, kommer det californiske post-hardcore-band, BEING AS AN OCEAN fra Californien, der har to albummer på bagen, seneste 2014's, 'How We Both Wondrously Perish'.