Tidligere koncerter

Event Information:

  • ons
    09
    dec
    2015

    Tremonti (US)

    20:00Amager Bio

    tremonti

    Ståpladser
    250,- DKK + gebyr i forsalg
    275,- DKK i døren
    Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5øren

    Det amerikanske rockband TREMONTI, med CREED og ALTER BRIDGE guitaristen Mark Tremonti i front, er aktuelle med albummet ”Cauterize”, der er opfølgeren til ”All I Was” fra 2012. Det nye album er produceret af Michael ”Elvis” Baskette, som bla. tidligere har arbejdet med Alter Bridge og Slash.

    Mark Tremonti startede karrieren tilbage i 1995, da han sammen med skolekammeraten Scott Stapp dannede bandet Creed. Sammen med Scott Phillips og Brian Marshall udsendte bandet i årene 1997-2001 tre studiealbums. I 2004 gik gruppen dog hvert til sit, men fandt senere sammen igen og udgav i 2009 albummet Full Circle. Creed har solgt over 60 millioner plader verden over!

    I de fem år hvor Creed holdt pause, var Tremonti, Phillips og Marshall dog stadig travlt optaget. De dannede nemlig Alter Bridge og fik selskab af sangeren Myles Kennedy, og har pt udgivet fire studiealbums, et live album og to koncertfilm. Tremonti har i mange år haft lyst til at arbejde med egne projecter, og i 2012 blev det selvbetitlede band en realitet med udgivelsen af førnævnte ”All I Was”. Tremonti kalder selv stilen for ”.. tungere end både Creed og Alter Bridge".

    Mark Tremonti er af flere omgange blevet hyldet for sine evner som guitarist. I 2011 blev han af magasinet Total Guitar udråbt som den 4. bedste heavy-metal-guitarist nogensinde, og Guitar World har givet ham titlen som verdens bedste guitarist hele tre år i træk.

    Når han til december for anden gang besøger Amager Bio (sidst var i begyndelsen af 2013), bliver det bla. med Van Halen bassisten Wolfgang Van Halen, der er med i det turnerende band, og som også spiller på det aktuelle album ”Cauterize”, samt på efterfølgeren ”Dust”, der forventes at udkomme næste år. Vi ser frem til besøget fra de garvede musikere, når de kort før jul tænder op under Amager Bio.