Tidligere koncerter

Event Information:

  • tirs
    10
    maj
    2016

    Bowie: En hyldestkoncert - UDSOLGT!

    19:30Amager Bio

    bowieblackstar

    Ståpladser
    275,- DKK + gebyr i forsalg
    300,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    10. Januar døde en af de største rockstjerner gennem fem årtier. Det var få dage efter udgivelsen af hans 29. studiealbum 'Blackstar', og med en timing som var et kunstværk i sig selv, da pladen netop handlede om hans dødelighed som stjerne.

    Det var en sortie med et passende format for en kunstner som David Bowie. Han var kendt som en evigt nyskabende, kulturel kamæleon med en nærmest umenneskelig skarp sans for detalje, kvalitet og timing. Han har stået bag en lang række udødelige sange og har som musiker og stil-ikon inspireret folk over hele verden. Han har lagt kimen til genrer som glamrock, punk, new wave m.m. og så har han leveret soundtracket til en masse menneskers ungdom og liv.

    Derfor skal han selvfølgelig hyldes med en helt unik aften, hvor nogle af landets bedste sangere vil fortolke de udødelige sange.

    De medvirkende er:
    Steen Jørgensen
    Kira Skov
    Allan Vegenfeldt
    Claus Hempler
    Bjørn Fjæstad
    Dicte
    Frederik Vedersøe (Eclectic Moniker)
    Steffen Westmark (The Blue Van)

    Aftenens Backing Band er ingen mindre end Baal:
    Henrik Melander – Klaver, keyboards, kor
    Morten Lundsgaard – Guitar
    Troels Skjærbæk – Bas, kor
    Kenni Andy Jørgensen – Trommer
    Featuring/ Lars Skjærbæk – Guitar m.m.

    På aftenen vil det kendte tributeband Best of Bowie også deltage, da de gennem mange år har holdt Bowie-fanen højt.