Tidligere koncerter

Event Information:

  • fre
    01
    jul
    2016

    Old News

    21:00Amager Bio

    oldnews

    Ståpladser
    175,- DKK + gebyr i forsalg
    200,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    Den 22. Januar 2016 udkom et nyt album fra all-star gruppen Old News, som byder på en musikalsk rejse i et repertoire, der trækker på de helt tidlige numre fra jazzens ungdom, men i nye, skæve fortolkninger og tilsat elektroniske landskaber. Med trommeslager Emil de Waal i førersædet samler oktetten Old News danske stjerner på tværs af genrer og generationer: Jacob Anderskov, Randi Laubek, Band Ane, Mads Hyhne, Gustaf Ljunggren og Peter Rosendal – og ikke mindst Elith ’Nulle’ Nykjær.

    Med dyb rod i tradition, men samtidig stor grad af frihed, åbenhed og nyskabelse, kaster bandet sig over musik af bl.a. Sidney Bechet, Fats Waller, Jelly Roll Morton og Bessie Smith – den musik, Nulle spillede i sin ungdom. Musikken har både vokal, elektronik, fire blæsere, to tangentspillere og masser af strenge og trommer med i lydbilledet, som skaber et moderne udtryk af gamle klassikere. Bandet debuterede i 2015 til den officielle åbningskoncert på Copenhagen Jazz Festival, hvor Politikens anmelder kvitterede med 5 hjerter og skrev:

    “Et aldeles forrygende orkester med en vidunderlig spændvidde. Now that’s jazz, kære Læser. Festivalen kom smukt i gang. De gamle nyheder var supergode nyheder.”
    - Henrik Palle, Politiken

    Line-up:
    Emil de Waal: trommer og slagtøj
    Band Ane: elektronik
    Randi Laubek: vokal
    Gustaf Ljunggren: banjo, marimba,
    contra alto klarinet, guitar
    Jacob Anderskov: keyboards, accordeon
    Mads Hyhne: trombone
    Peter Rosendal: flugabone, hammond
    melodica
    Elith “Nulle” Nykjær: klarinet