Tidligere koncerter

Event Information:

  • lør
    08
    okt
    2016

    Danser med Drenge - UDSOLGT!

    21:00Amager Bio

    dmd2016

    Ståpladser
    300,- DKK + gebyr i forsalg
    325,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    Efter et forrygende 2015, med nyt album og mange udsolgte koncerter, fortsætter Danser med Drenge (DmD) i 2016 sin imponerende turnerække med bandets 20. turne, som slutter i Amager Bio, hvor Danser Med Drenge har meldt udsolgt de sidste to år!

    Succesen skyldes ifølge bandets fans, at bandet har en meget smittende optræden med den fantastiske sangerinde Rie Rasmussen i front. Hun fører an i fællessangen med publikum og med bandets "gamle onkler": Klaus Kjellerup, der står for sangskrivningen - og hans barndsomsven, reggae-kongen Onkel Stanley, aka Henrik Stanley.

    De gamle hits er på sætlisten i 2016, sammen med flere nye sange, bl.a.: Velkommen Prinsesse og De fedes hær, samt titelsangen fra det nye album, Det handler om penge, som fans'ene har godkendt. "Det er skønt at opleve, når folk kan lide de nye sange," siger Rie. "Intet er så stort som at have knoklet med en sang, som fans'ene tager til sig og skråler med på. Vi glæder os til at fyre den af igen i 2016," siger hun.

    Det øvrige, stærkt spillende band består som tidligere af De gamle onkler: Henrik "Onkel" Stanley og Klaus Kjellerup, bandets primære sangskriver - samt endvidere de rutinerede musikere Steffen Qwist, guitar - Morten "Oberst" Bolvig, keyboards - og Kasper Langkjær, trommer.