Tidligere koncerter

Event Information:

  • man
    06
    feb
    2017

    Kreator (DE) + Sepultura (BRA/US) + Soilwork (S) + Aborted (BE)

    19:00Amager Bio

    kreator2017

    Ståpladser
    325,- DKK + gebyr i forsalg
    350,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    I begyndelsen af 2017 vil de tyske thrashlegender tage på europaturne i forbindelse med udgivelsen af et deres nye - endnu unavngivne - album. Som om det ikke var nok i sig selv, vil Kreator få følgeskab af en række andre navnkundige navne. Det bliver nemlig med de brasilianske metalpionerer Sepultura, de svenske melodødsstjerner Soilwork og Belgiens fineste death/grind-gruppe Aborted.

    Kreatorkongen Mille Petrozza fortæller: "Finally we are gonna be back on a headlining tour through europe again. It will be more than two years by then since our last run and we have some amazing ideas for a new stage show, supporting our new album. It will be nothing less than spectacular, I promise! Looking forward to see all of you metal maniacs in 2017. And this will just be the beginning..."

    KREATOR
    Siden begyndelsen i de tidlige 1980'ere, har Kreator flyttet grænserne for hvordan speed/thrash metal - ja, faktisk hele ekstremmetalgenren - kan lyde. Med milepæle såsom 'Endless Pain', 'Pleasure to Kill' og 'Extreme Aggression' har bandet placeret den tyske støvle tungt på metallandkortet. Og selv om genren havde det svært i 90'erne, så lykkedes det Kreator at bevare sit momentum, og i 00'erne, tog gruppen musikken til et nyt niveau med 'Violent Revolution', 'Enemy Of God', 'Hordes Of Chaos' og senest 'Phantom Antichrist'. Der er god grund til at glæde sig til det nye album, som er på vej.

    SEPULTURA
    Sepultura er bliver nogle gange omtalt som nr. 5 når der tales om "The Big Four" - Metallica, Slayer, Megadeth og Anthrax. I mere end 32 år har Sepultura med Andreas Kisser ved styrepinden nemlig drevet ekstremmetallen fremad. Hvem kender ikke »Arise«, megahitteren »Chaos A.D.« og 'Roots«? For ikke at tale om nyere tideres milepæle »A-lex« og »The Mediator Between Head And Hands Must Be The Heart«.

    Også Sepultura har en nyt album i støbeskeen, som vil blive luftet på turneen.

    SOILWORK
    Helsingborgbandet har som få andre sat sit aftryk på den svenske melodødslyd, og få andre har som dem kommet ud i hjørnerne med clean-vokaler og ørehængeromkvæd overfor en kompleks og ekstremmetallisk bund. Og selv om det tekniske niveau altid har været noget særligt for Soilwork, og alligevel formår bandet altid at bringe kog i metalfesten.

    ABORTED
    Bandet hører til blandt et fåtal af belgiske bands, der har slået igennem udenlands, men gruppen står også for en særdeles potent blanding af dødsmetal og grindcore, som vil udgøre den perfekte åbning på aftenens show.