Tidligere koncerter

Event Information:

  • tors
    09
    mar
    2017

    Drive-By Truckers (US)

    20:00Amager Bio

    drivebytruckers2016

    Ståpladser
    185,- DKK + gebyr i forsalg
    220,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    Drive-By Truckers har rødder i The Shoals, Alabama, og det kan tydeligt høres i deres sydstatsrockede udtryk. Men de har dog lige så meget Lynyrd Skynyrd i generne, som de har Rolling Stones, The Band, Neil Young og Bruce Springsteen.

    Det amerikanske sydstatsband med sangskriverne Mike Cooley og Patterson Hood i spidsen har gennem to årtier leveret rå rock med social gennemslagskraft. Og nu er kvintetten aktuel med ”American Band”, der er deres til dato mest politiske album.

    Drive-By Truckers har gennem deres 20 år lange karriere haft en del udskiftninger i rækkerne (blandt andre Jason Isbell har været en del af gruppen), men den nuværende besætning er den mest sammentømrede i kvintettens historie. Og dét kan høres.

    Musikalsk er "American Band" nemlig stærkt og sammenhængende. Men det er også et politisk opråb mod den polarisering, som våbenlovgivningen og racismen for øjeblikket har forårsaget i USA. Det protestmusik skabt til at blive spillet live, fortalt fra en hvid sydstatsmands arbejdeklassesynsvinkel.

    Drive-By Truckers definerer selv det land, der inspirerer dem, og stiller spørgsmålet: "Hvad gør én til en ægte amerikaner”? Bandet har sat alle sejl ind; de står hundrede procent bag deres nye plade, der kan synes kontroversiel dér, hvor de kommer fra, men de står fast.

    I Danmark får de næppe nogen problemer med deres politiske rock, navnlig ikke eftersom, at martskoncerten bliver deres første på dansk grund nogensinde.