Tidligere koncerter

Event Information:

  • tors
    12
    okt
    2017

    Burnin Red Ivanhoe - 50 års jubilæum!

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    150,- DKK + gebyr i forsalg
    175,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    I 50 år har Burnin Red Ivanhoe været et fast bekendtskab i dansk musik. Altid genkendelig, altid udtryk for en bestemt måde at gå til musikken på, en unik lyd, en særlig holdning til det at spille musik for publikum. I begyndelsen hed det syrerock. I dag er det en del af kulturarven.

    I årenes løb har Burnin Red Ivanhoe stået på scenen mere end 1.000 gange. Udover i Skandinavien har de været i UK, Tyskland, Frankrig og Indien. De har spillet koncerter og været på koncertturneer med blandt andre Uriah Heep, Incredible String Band, Jimi Hendrix og Black Sabbath.

    De har desuden medvirket i mange radio- og tv-programmer foruden i flere film. Ud over et større antal piratudgivelser og opsamlingsplader har de indspillet og udsendt 10 albums, hvoraf flere indgår i enhver rockentusiasts grundsamling. Debutalbummet ”M144” har således status som ét af nyere danske musiks betydeligste udgivelser.