Tidligere koncerter

Event Information:

  • søn
    22
    okt
    2017

    Papa Roach (US)

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    325,- DKK + gebyr i forsalg
    350,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    Papa Roach har gennem de sidste to årtier etableret sig som et af de stærkeste navne inden for amerikansk hård rock. De er blevet nomineret til to Grammyer, turneret verden tynd med alle fra Eminem til Marilyn Manson, og live er de indædt legende og spontane, samtidig med at de leverer musikken energisk og præcist.

    Og der er intet der tyder på, at gruppen vil sætte tempoet ned. Et nyt album ligger klar med navnet ’Crooked Teeth’. Det udkommer 19. maj og er en tilbagevenden til bandets ydmyge – og sultne – røddder. Udgivelsen bliver fulgt op af en verdensturné som rammer Amager Bio 13. september.

    “We've always kind of considered ourselves to be the bastard cousins of everything we've every been involved with so we wanted to be true to that and switch things up this time around,” fortæller frontmand Jacoby Shaddix, “The first time we met up with [producerne] RAS and Colin, they said that [2000's] Infest was on constant rotation when they were growing up and they wanted to bring back some of that fire.”

    Producerparret, der voksede op med Papa Roach i ørerne, klikkede fantastisk god med bandet, som i øvrig består af guitarist Jerry Horton, bassist Tobin Esperance og trommeslager Tony Palermo. Hvad de i særlig grad var glade for i deres unge år, var Shaddix’ rapteknik, og det er noget man igen kan høre på dette nye udspil. Men albummet når ud i alle de soniske nuancer, som kvartetten har på paletten – fra det atmosfæriske til det hårdslående. Albummet får både ”old school” og ”new school”-Papa Roach til at flyde sammen.

    Papa Roach blev dannet tilbage i 1993 som en punk/rap-hybrid, men blev med gennembruddet i 2000 med førnævnte ’Infest’ et af nü metallens og den amerikanske hårdrocks bannerførere. ’Crooked Teeth’ bliver niende album i rækken, hvor første udkom for tyve år siden.

    Frank Carter er på alle måder tilbage

    Frank Carter prøvede at slippe væk fra musikken, men kaldet var for stærkt. Og godt, han lyttede. Han har fejret store succeser i Danmark både i BETA og på Roskilde Festival - til stor glæde for både publikum og anmeldere. Nu vender han tilbage til Danmark som support for Papa Roach.

    Efter at hans band Pure Love gik i opløsning, og på den baggrund var han ikke sikker på, om han overhovedet havde en fremtid i musik. Denne tidligere Gallows og Pure Love-frontmand regnede derfor med, at han var dømt til at sætte farten ned og tage hånd om sin familie. Han flyttede tilbage til England fra New York, købte hus og fik gang i tatovørnålen igen – en kunst han er kendt for at være rigtig dygtig til.

    Det blev en hård tid. På den positive side fik han en datter, men han oplevede også dødsfald i sin familie. Han var klar til at give den en skalle som far og skabe et sikkert grundlag for familie. Men konen fortalte ham, at hun faktisk var ligeglad med sikkerhed. Hun ville hellere bare se ham glad. Derfor fandt han tilbage til musikken, som var og er så stor en del af ham.

    Og tilbage er han! Helt tilbage, til rødderne. Akkompagneret af hidsige guitarer, brutale trommer og med den antagonistiske, oprindelige punkattitude på fuldt blus: “That’s how I feel: angry and aggressive,” understreger han, “I’ve got a lot I need to say, and I need a fast band to say it.”