Tidligere koncerter

Event Information:

  • ons
    13
    mar
    2019

    Woodstock ’69 – en hyldestkoncert

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    200,- DKK + gebyr i forsalg
    225,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    I sensommeren ’69 samledes 450.000 mennesker foran en scene på en mark et par timer nord for New York. På scenen stod en nærmest endeløs række af tidens – og eftertidens – største musikalske ikoner, herunder Jimi Hendrix, Joe Cocker, Janis Joplin, Santana, The Who, The Band, Creedence Clearwater Revival og Crosby, Stills & Nash – for blot at nævne nogle få. De kommende tre dages koncerter og kaos skulle gå over i historien som en af vor tids største og mest skelsættende kulturelle begivenheder.

    WOODSTOCK-festivalen foregik, mens Vietnamkrigen endnu var på sit højeste, i en tid præget af kold krig, våbenkapløb og raceopgør på den ene side og frisind, blomsterbørn og ”The Summer of Love” på den anden. Festivalen anses for at være et af højdepunkterne i sentredsernes ungdomsoprør og hippiebevægelsens opgør med bedagede samfundsstrukturer. Et kulturelt nybrud, der herhjemme bl.a. affødte bl.a. studenteroprøret i ’68, kønskampen i ’70erne samt grundlæggelsen af Christiania og Roskilde Festival i 1971.

    Også musikalsk har WOODSTOCK sat sig dybe spor i eftertiden. Festivalen står som et lysende monument over den innovative og legelystne ånd, som prægede i 60ernes musik. Rock n’ Roll-musikken var blevet allemandseje og flirtede med musikalske genrer fra hele verden, mens blues, folk og protestsangere opleve en stor revival. Eksperimenterne 60erne var mange, og på få år gik musikken fra Buddy Holly, Elvis og Hank Williams til Jimi Hendrix, The Who og The Band.

    Woodstock ’69 – en hyldestkoncert er en musikalsk hyldest fra en række af landets bedste musikere til musikken og tidsånden fra en af nyere tids vigtigste musikalske milepæle.

    Bandet:
    Louise Støjberg: vokal
    Signe Juhl: vokal
    Rasmus Madsen: vokal & guitar
    Martin Rauff Nielsen: vokal & guitar
    Casper Mikkelsen: trommer
    Niels Kvist: bas
    N.O. Thorning: keys
    Johan Bylling Lang: saxofon
    Bjarke Nikolajsen: trompet

    www.wedomusic.dk