Saga (CAN) – NY DATO

Ståpladser
350,- DKK + gebyr i forsalg
375,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)

Saga – A Night to Remember Tour

Progrock-legenderne SAGA vender endnu engang tilbage til glæde for alle fans af god og præcist spillet rockmusik. Sidst de gæstede Amager Bio var billetsalget så godt, at en koncert blev til to for at imødekomme de mange, der ville med.

Saga blev dannet i 1977 af brødrene Jim og Ian Crichton og har siden debutpladen udkom i 1978, udgivet 21 albummer. Tidligt i karrieren – i 1981 – var Saga hovednavn på Roskilde Festival, hvor de spillede på den historiske orange Canopy-scene.

Orkestret har været stamgæster i københavnske Amager Bio, hvor de har givet en lang række fantastiske koncerter, senest i februar 2020 lige inden at coronaen for alvor slog igennem. Når de vender tilbage er det i oktober 2021, hvor de store, fælles musikoplevelser gerne skulle være tilbage igen.