11. juli 2025.
Kære medlemmer af Musikforeningen 5-øren & ligesindede
Som I alle ved, så stopper Musikforeningen 5-øren – efter 28 år – pr. 1. september sine aktiviteter i Amager Bio. Men at vi stopper i Bio’en betyder IKKE at vi forgår, for Musikforeningen 5-øren består!
I kulisserne arbejder vi på højtryk med at stable nye begivenheder på benene, blot bliver det et andet sted end i Amager Bio.
Vi håber at kunne medbringe ånden fra Amager Bio, som Musikforeningen i dén grad har bidraget til, og vi tager ligeledes vores medlemsbilletter med, og fortsætter med at tilbyde dem.
Naturligvis har vi stadig brug for støtte og håber, at alle I medlemmer og ligesindede vil tage med på den nye rejse, som starter i efteråret, og som vi selvfølgelig melder ud om her, når der er nyt!
Vi glæder os til at afsløre mere, og vi glæder især til at se alle vores medlemmer i nye omgivelser til flere musikalske oplevelser. Vi er klar på 28 år mere…
De bedste hilsner
Musikforeningen 5-ørens bestyrelse
Musikforeningen 5-øren bemander og er medarrangør af langt de fleste koncerter i Amager Bio. Hvis du vil med på holdet som aktivt medlem, kan du læse mere om mulighederne for at arbejde frivilligt i Amager Bio i menupunktet ovenfor eller skrive til blivfrivillig@5oeren.dk.
Info om medlemsfordele og medlemsbilletter finder du under punktet “bliv medlem”.