JULEGAVEIDÉ TIL 5-ØRENS MEDLEMMER: “Sommeren er forbi nu”

Forfatter og ildsjæl Ole Petersen er aktuel med en portrætbog af personer fra hans teenageår på Amager og Sundbyerne i Røde Kro Fritids- og Ungdomsklub. Tiden dér og vennerne. Hvad blev der egentlig af dem?

Sommeren er forbi nu er en beretning fra dengang, et generationsportræt af en flok meget forskellige teenagere, hvis veje krydsede hinandens i 1970’erne – årene op til, derefter og helt frem til i dag. Fortællinger, erindringer, ikke fastholdt af tiden, der er gået, men af håb om, og en tro på, at det nok skulle gå.

Med i bogen er et portræt af Musikforeningen 5-ørens formand, Per Abildtrup, der  interviewes i bogen, og hvis liv og karriere man således får i ord og billeder. Vi har talt med Ole om tilblivelsen af bogen, idéen bag, og hvad der overraskede ham i processen.

Nedenfor kan du se et udsnit af bogen, som har en normalpris på 500 kr. – MEN Musikforeningens 5-ørens medlemmer kan købe bogen til rabatprisen 400 kr. – inkl. levering på Amager og Christianshavn – længere væk er det et tillæg på 100 kr. til P&T.

Kontakt Ole på olpe@outlook.dk eller på mobil: 2185 0101.

Hvad er din tilknytning til Musikforeningen 5-øren?
– Min tilknytning til 5-øren er først og fremmest som bruger, men jeg er støttemedlem. Jeg har gennem årene kommet til en del koncerter og hele to gange har jeg oplevet mine favoritter fra Moody Blues optræde og mine næst-favoritter 10CC, der optræder jævnligt. Og ellers spænder mit koncert-cv fra Søren Kragh-Jacobsen over Dionne Warwick til Sweet og Slade. Amager Bio er klart det fedeste spillested i København og så nærmest lige ude foran mig hoveddør.

Er der – ud over Per Abildtrup – andre personer med tilknytning til 5-øren med i bogen?
– Der er ingen andre med direkte tilknytning til 5-øren i bogen, dog er der nogle støttemedlemmer. I min vennekreds er der en del frivillige som hjælper til, når der er arrangementer. Mit eget frivillige arbejde foregår i SULFA, Sundby Lokal Historiske Forening og Arkiv, hvor jeg er kasserer. Og så holder foreningen for øvrigt til på 2. sal over BETA.

Hvordan fik du idéen til bogen?
– Bogen udspringer faktisk af en anden tilsvarende bog, Uglebogens Børn fra 2020, hvori jeg har fundet frem til og interviewet mere end 50 personer fra Gerbrandskolen ved Sundbyvester Plads, som periodevis var forbi min folkeskoleklasse i perioden fra 1965 og frem til 1975. Der var desværre nogle som var gået bort tidligt og også to, der gik bort i løbet af de to år det tog mig at lave bogen. Mere end en femtedel af mine klassekammerater var faktisk gået bort først i 60’erne. Flest drenge og flest som følge af et hårdt liv med misbrug. Ret trist, synes jeg. I Uglebogens Børn er medtaget mine klassekammeraters bedsteforældre, noget jeg valgte fra i Sommeren er forbi nu, hvor jeg til gengæld er gået tættere på første kys og skridtet videre.

(uddrag fra bogen)

Hvordan udvalgte du, hvem der skulle interviewes til bogen?
– Jeg havde stadig mine teenagekammerater fra Rødegård samt Røde Kro Fritids- og Ungdomsklub på nethinden, og jeg så sågar flere af dem. Det er en helt anden gruppe end mine skolekammerater, som jeg kun så i skoletiden. Så den vej rundt gav afgrænsningen sig selv i forhold til min generation, siger Ole.

– Røde Kro Ungdomsklub startede i 1966, hvor jeg stadig var en legepladsdreng, men senere omkring 1972 da jeg, via fritidsklubben en dag ugentligt fik lov at komme i ungdomsklubben et par timer, kom jeg ind på livet af de i en 14-årig drengs øjne store drenge og piger på 17-18 år, hvoraf flere havde arbejdet i fritidsklubben som medhjælpere. Jeg syntes så også, at de hørte til i bogen, men spørgsmålene, de fik, var ikke af så privat art, som dem min årgang fik stillet. Det var rent faktisk først under de interviews, at jeg blev opmærksom på, at Per Abildtrup havde slået sine første guitarstrenge an i Røde Kro Ungdomsklub og da han er en rar og venlig sjæl, endte det såmænd med at bogreceptionen blev afholdt i Beta. Tak for det Per!

– Sommeren er forbi nu omhandler årene fra 1966 og frem til omkring 1980, men da Røde Kro Fritids- og Ungdomsklub først lukkede omkring årtusindeskiftet, er der år og skæbner nok til den svære toer, men den må en anden skrive, siger Ole og giver bolden videre.

Hvad har overrasket dig mest i processen med tilblivelsen af bogen?
– Det er helt klart, hvor villige folk var omkring at øse ud af deres liv, selv det relativt intime. Alle spørgsmål som blev stillet, blev besvaret. Ikke alt kom med i bogen, det skulle jo ikke være Ekstra Blads-journalistik, men alligevel. Alle, hver og en fik tilsendt resultatet til godkendelse, og der var ikke ret meget sagt, som blev fortrudt. Der var så en håndfuld, som ikke ønskede at deltage på trods af mit moderate pres, men kun to som fortrød, efter at interviewet havde fundet sted og resultatet fremsendt. Helt i aftalens ånd.

– Sluttelig vil jeg nævne selve den fysiske tilblivelse: Valg af kvalitetspapir, at ryggen er syet, at forsiden er efter et maleri til lejligheden og især bøvlet med at finde brugbare fotos – om nogen overhovedet – fra en tid, hvor billeder skulle fremkaldes. Alt sammen holdt op mod prisen, det her er filantropi, kostprisen ligger et ganske pænt stykke over salgsprisen, det overraskede mig, men trods alt bøvlet var det hele rejsen værd!