Kommende koncerter

Event Information:

  • tors
    25
    aug
    2022

    Sorten Muld – “Mark II” 25 år

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    250,- DKK + gebyr i forsalg
    265,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)

    I sensommeren 2022 er det præcist 25 år siden Sorten Muld udgav debutalbummet, Mark II. Det fejrer de med en flok koncerter til landets største byer, hvor bandet vil spille størstedelen af de uopslidelige sange fra dette album.

    ”Et gennembrud af dimensioner” skrev Dagbladet Information på forsiden af avisen, da Sorten Muld viste sig på scenen tilbage i midten af 1990’erne.
    Og det blev virkeligt et uventet stort gennembrud, da Sorten Muld udgav den på papiret så aparte sammenblanding af nordiske middelalderballader og elektronisk pop på debutalbummet Mark II i 1997.

    ”I 2021 udgav vi albummet Mark IV – lånt tid, som vi i høj grad nyder at optræde med for tiden. Men her er en oplagt anledning til at spille endnu flere af sangene fra vores tidlige år, og dem holder vi jo også rigtigt meget af” siger sanger, Ulla Bendixen.

    Mark II viste sig hurtigt at have en uhørt bred appel og blev snart solgt i mere end 50.000 eksemplarer i DK, S, N og USA. Mark II røg i CD-afspillerne på alt fra teenageværelsernes boomblastere, folkemusikernes 2CV’ere, HI-Fi nørdernes superanlæg, og radioernes hitlister. Genren Folktronica var en realitet.
    ”Faktisk var vi næsten for unge til at spille musikken dengang i 90èrne. Den modenhed og erfaring vi har nu, synes at tilføre sangene mere dybde og intensitet.” Siger Ulla Bendixen.