Tidligere koncerter

Event Information:

  • tors
    09
    feb
    2012

    The Grande Mothers Re:Invented (US)

    20:00Amager Bio

    thegrandemothers

    Ståpladser
    225,- DKK + gebyr i forsalg
    250,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    En af det tyvende århundredes mest originale musikere og komponister, Frank Zappa, døde i 1993, og sidste gang man kunne opleve Zappa live i Danmark var tilbage i 1988. Torsdag d. 9. februar 2012 er det alligevel muligt at opleve the real thing, når tre af de musikere, der spillede med Zappa i flere år og alle bidragede markant til hans sound, kommer forbi Amager Bio som del af bandet The Grande Mothers Re:Invented.

    Frank Zappa plade-debuterede i 1966 med det skelsættende dobbelt-album, ”Freak Out”. Kort tid efter sluttede den tangentspillende virtuos Don Preston sig til Zappa’s band, The Mothers of Invention. Han var medlem af bandet i årene 1967-1971 og medvirker på legendariske albums som ”Absolutely Free”, ”We’re only in it for the money” og ”200 Motels”. Don Preston er en af de originale Zappa-folk, der kommer til Amager Bio.

    Der er en klar tendens blandt folk, der kender til Zappas omfattende værk: Enten er favorit-bandet det tidlige Mothers of Invention, som Don Preston var en fast del af. Eller også er man mest til det funky og virtuost spillende band fra midt-halvfjerdserne, som bl.a. indspillede pladerne ”Apostrophe”, ”One size fits all” og ”Roxy and Elsewhere”. Med i dette band var både sanger, fløjtenist og saxofonist Napoleon Murphy Brock og bassist Tom Fowler, som begge er med i Amager Bio.

    Ud over de tre Zappa-musikere er trommeslager Chris Garcia og guitarist Robbie Mangano med i The Grande Mothers Re:Invented.

    Frank Zappa var en amerikansk komponist, sangskriver, guitarist, producer, filminstruktør og samfundskritiker. Gennem en karriere på mere end 30 år skrev Zappa rock, jazz, elektronisk musik og orkesterværker. Han instruerede også musikfilm, videoer, udgav bøger og designede album covers. Zappa udgav i sin levetid mere end 60 albums som solist eller med sit band, The Mothers of Invention. Debut-albummet, ”Freak Out”, inspirerede ifølge Paul McCartney til udgivelsen af ”Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band”. Zappa producerede også plader med andre musikere: Fra The Animals og Alice Cooper til Captain Beefheart og Wild Man Fischer.