Tidligere koncerter

Event Information:

  • tors
    11
    okt
    2012

    Scissor Sisters (US)

    20:00Amager Bio

    scissorsisters

    Ståpladser
    330,- DKK + gebyr i forsalg
    355,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Billetlugen)... Eller på Café 5øren

    De altid feststemte popmusikere i Scissor Sisters er med deres nye album ”Magic Hour” klar til at indtage Amager Bio til efteråret.

    Siden de udgav debutalbummet “Scissor Sisters” i 2004 har gruppen solgt mere end 4,5 millioner albums i England alene og ikke mindre end 67.000 albums i Danmark.

    ”Magic Hour” er amerikanernes fjerde album og er, af bandet selv, kategoriseret som ”fremtidspop med hårde beats” og handler om magiske stunder og mennesker.

    Selveste Josh Homme fra Queens of the Stone Age har lavet en spøjs promovering af pladen fuldstændig i Scissor Sisters ånd. Se klippet HER!

    Den officielle førstesingle og Ibiza-inspirerede popbasker “Only The Horses”, der p.t. stormer frem på dansk radio, er denne uges Radio 100 hit.

    I 2006 bragte de et festfyrværkeri ind på Roskildes Orange scene og leverede en euforisk koncert med deres seje disco/rock og sluttede natten af badet i ren discoglimmer.

    Sidst Scissor Sister spillede indendørs i Danmark var i april 2007, hvor de gav en forrygende koncert for en hamrende udsolgt KB hal.

    Denne gang har Scissor Sisters valgt at tage på en tourne på nogle af de mindre spillesteder, til en mere intim oplevelse, så der bliver rift om billetterne til Amager Bio.