Tidligere koncerter

Event Information:

  • man
    05
    nov
    2012

    M83 (FR)

    20:00Amager Bio

    m83

    Ståpladser
    225,- DKK + gebyr i forsalg
    250,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    M83 er franske Anthony Gonzalez’ musikalske alias. Oprindeligt var M83 ved dannelsen i 2001 en duo med ekstramedlemmet Nicolas Fromageau, men han forlod projektet efter 2003’s gennembrudsalbum ”Dead Cities, Red Seas & Lost Ghosts”.

    Siden har Gonzalez videreført M83, som efterfølgende har lagt navn til fire plader – senest det ambitiøse, 73 minutter lange dobbeltalbum, ”Hurry Up, We’re Dreaming”, der udkom i oktober til rosende anmeldelser verden over.

    Det danske magasin Soundvenue uddelte 5 stjerner.

    Værket er blevet kaldt ”summen af alt, M83 står for”, hvilket vil sige en fusion af proto-elektroniske navne som Tangerine Dream og Brian Eno over Pink Floyd-psykedelia og shoegaze a la My Bloody Valentine til Pet Shop Boys-agtig pop!

    Gonzalez optrådte på dette års Roskilde-festival på Arena-scenen, hvor et større hold musikere realiserede hans musik. Og dette vil også være tilfældet, når M83 gæster Amager Bio.