Tidligere koncerter

Event Information:

  • tors
    05
    dec
    2013

    Pretty Maids + Artillery

    20:00Amager Bio

    prettymaids2013

    Ståpladser
    200,- DKK + gebyr i forsalg
    225,- DKK i døren
    Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5øren

    Pretty Maids - ét af Danmarks mest rutinerede og garvede rockbands med nu 30 år på bagen. Seneste udgivelse er "kick ass"-albummet: "Motherland". Det har høstet flotte anmeldelser hele vejen rundt.

    Pretty Maids er altid garant for en rockfest af de store, med deres dynamiske, melodiske og publikumsvenlige hårdrock.

    Ronnie, Ken, Allan, Morten og den nye bassist René Shades udgør et særdeles solidt spillende hold, der mestrer alle detaljer indenfor genren.

    Live leverer Pretty Maids en god blanding af nyt og gammelt materiale fra det efterhånden meget store bagkatalog. Bl.a. "Red, Hot & Heavy", "Future World" og den store syng-med-ballade "Please Don't Leave Me", "Welcome to the Real World" samt selvfølgelig også numre fra de nyere plader!

    Som noget helt specelt har Pretty Maids denne gang inviteret de gamle thrash-venner fra 80'erne, Artillery, med til den traditionelle decemberkoncert. Dét bliver en af de få optrædener fra veteranerne i år.

    Artillery måtte fornylig sige farvel til både deres forsanger og trommeslager, men guitarbrødrene Michael og Morten Stützer samt bassist Peter Thorslund var ikke længe om at finde afløsere til posten.

    På vokal finder man nu Michael Bastholm Dahl (Ripe) og på trommer er det Josua Madsen, der tidligere har siddet bag tønderne i dødsmetal-bandet, Consumed, der begge har føjet frisk energi til bandet.

    Artillery har netop tegnet kontrakt med det legendariske pladeselskab Metal Blade, som udsender kvintettens næste album i starten af 2014. Og mon ikke der bliver en ny sang eller fra den nye plade, blandt de gamle hits fra "Fear of Tomorrow" og "By Inheritance"?