Tidligere koncerter

Event Information:

  • tors
    03
    apr
    2014

    Burnin Red Ivanhoe

    20:00Amager Bio

    burninredivanhoe

    Ståpladser
    150,- DKK + gebyr i forsalg
    175,- DKK i døren
    Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5øren

    Tøsedrengenes største hits kommer nu sensationelt samlet tilbage på livescenen for første gang i mere end 25 år!

    SÅ får vi igen besøg af danske Burnin Red Ivanhoe. Og det er fortsat med den ny guitarist Jens Runge i stedet for Ole Fick, og det relativt nye album, "BRI", i bagagen. I mere end 45 år har Burnin Red Ivanhoe været et fast bekendtskab i dansk musik. Altid genkendelig, altid udtryk for en bestemt måde at gå til musikken på, en unik lyd, en særlig holdning til det at spille musik for publikum.. I begyndelsen hed det syrerock. I dag er det en del af kulturarven.

    I årenes løb har Burnin Red Ivanhoe stået på scenen mere end 1.000 gange. Udover i Skandinavien har de været i UK, Tyskland, Frankrig og Indien. De har spillet koncerter og været på koncertturneer med blandt andre Uriah Heep, Incredible String Band, Jimi Hendrix og Black Sabbath.

    De har desuden medvirket i mange radio- og tv-programmer foruden i flere film. Ud over et større antal piratudgivelser og opsamlingsplader har de indspillet og udsendt 10 albums, hvoraf flere indgår i enhver rockentusiasts grundsamling. Debutalbummet ”M144” har således status som ét af nyere danske musiks betydeligste udgivelser.

    2012 er blevet brugt til at indspille det 11. album med Burnin Red Ivanhoe. Under titlen ”BRI” udsendes det til marts. Titlen er valgt med omhu: Aldrig har det været så meget Burnin, som det er på disse otte nye dansksprogede sange og to instrumentale stykker. Der gribes dybt i Ivanhoes sjæl og historik og spilles med overbevisning og indlevelse.

    Med sange som ”Ivanhoe i Brøndbyerne”, ”Tingel-tangel manden” og ”Gong-Gong, the Elephant song” på programmet spiller Burnin Red Ivanhoe sig lige ind i tre danske generationers musikalske hjerter. Fælles for alle Burnin-job er - udover dette nu klassiske sæt sange - stor spilleglæde, musikalsk slagkraft, opfindsomhed, mærkelige instrumenter og et uberegneligt sceneshow.