Tidligere koncerter

Event Information:

  • fre
    04
    apr
    2014

    Anne Dorte & Maria fra Tøsedrengene

    21:00Amager Bio

    tøsedrengene

    Ståpladser
    275,- DKK + gebyr i forsalg
    300,- DKK i døren
    Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5øren

    Tøsedrengenes største hits kommer nu sensationelt samlet tilbage på livescenen for første gang i mere end 25 år!

    Da orkesteret Tøsedrengene gik i opløsning i slutningen af 1986 var nyheden tophistorie i radioavisen. Det var et af årtiets allerstørste navne, der lukkede og slukkede, og siden har der været stille omkring bandet, hvor medlemmerne er gået hver til sit, og ikke har ønsket en genforening.

    Men i de mellemliggende år har orkesterets mange hits levet videre, og de synges og spilles i dag overalt: "Indianer", "Sig du kan li’ mig", "Ud under åben himmel", "Vi var engang så tæt", "Et lysår, en stjerne", "Drop dine løgne", "Slip det fri". Listen af evergreens er lang.

    Musikkens friskhed og direkthed, teksternes kombination af det sangbare og rammende har gjort Tøsedrengenes hits til en vigtig del af den nyere danske sangskat!

    Det er Tøsedrengenes oprindelige tekstforfatter og sanger Anne Dorte Michelsen, og orkesterets anden sangerinde fra dengang: Maria Bramsen, der har taget sagen i egne sikre hænder og bag sig har de samlet et hold af landets allerbedste musikere:

    Mads Michelsen - perc & trommer
    Jon Grundtvig - trommer
    Henrik Møller - bas
    Morten Woods - sang & guitar
    Peter Dencker - sang & keyboards

    Tøsedrengenes sange og musik er pågående, frisk og har både krop og hjerte. Orkesteret var med sin rytmiske styrke og kompleksitet forud for sin tid, og musikken har intet mistet af sin appel og træfsikkerhed.

    De to oprindelige sangerinder Maria og Anne Dorte har ligget vandret for at tune stemmerne og formen, da planen er at genskabe energien, glæden og dansen fra dengang, og under overskriften SLIP DET FRI bliver Tøsedrengenes største hits nu sluppet ud på scenerne og tilbage til livepublikummet, hvor de hører hjemme.