Tidligere koncerter

Event Information:

  • man
    16
    jun
    2014

    Mobb Deep (US)

    20:00Amager Bio

    mobbdeep

    Ståpladser
    250,- DKK + gebyr i forsalg
    275,- DKK i døren
    Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5øren

    I 90'erne var Mobb Deep et af de største navne på Østkystens hiphopscene. Duoen udsprang i de tidlige 90'ere, da Havoc (Kejuan Muchita) og Prodigy (Albert Johnson) mødtes på New Yorks High School of Art and Design.

    Begge havde de dog fælles baggrund som beboere i det hårdkogte Queensbridge-kvarter, så der var gangsta rap på menuen, da Mobb Deep debuterede i 1993 med "Juvenile Hell".

    På dét tidspunkt havde Prodigy allerede som 15-årig været med på soundtracket til kultfilmen, Boyz in the Hood, og de to var ikke mere end fyldt de 20, da det store gennembrud kom i 1995 med albummet, "The Infamous".

    Pladen strøg direkte ind på Billboard som nummer 15, og placerede de unge gutter side om side med Østkyst-hiphop-ikoner som Wu-Tang Clan, Notorious B.I.G. og Nas. Alt sammen midt i "krigen" mellem Øst- og Vestkystens scene, hvor Tupac Shakur delte verbale angreb ud til Mobb Deep i flere sange.

    I dag, små 20 år senere, har duoen stadig ry for at være et af de navne, der har beskrevet underklassens hårde miljø - med narkosalg og skuddramaer - på mest realistisk vis. New York Times har beskrevet dem som det mindst "bullshittende" navn på byens scene.

    Lige nu er Mobb Deep aktuelle med dobbeltalbummet, "The Infamous Mobb Deep", der udkom efter næsten otte års pladepause, og blandt de prominente gæster finder man blandt andre førnævnte Nas, Snoop Dogg, Busta Rhymes.

    Duoen drager allerede nu på en turné, der i juni bringer dem forbi Amager Bio, og mon ikke der både bliver plads til materiale fra det nye album sammen med klassikere som "Survival of the Fittest", "Shook Ones Part II" og "Quiet Storm RMX"?