Tidligere koncerter

Event Information:

  • lør
    07
    mar
    2015

    Pink Floyd Project - Dark Side of the Moon

    21:00Amager Bio

    pfp

    Ståpladser
    275,- DKK + gebyr i forsalg
    300,- DKK i døren
    Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5øren

    Pink Floyd Project har gennem de seneste 5 år turneret aktivt i ind- og udland, og et fast holdested har altid været Amager Bio. Aktiviteterne har talt alt fra enkeltstående klubjobs og festivaler til indendørsturnéer og specialopsætninger som "The Wall".

    Lyden, repertoiret og teknologien er til stadighed blevet forfinet med årene. Det handler om opbygning, timing, håndværk og naturligvis at levere varen til publikum med det rette forhold af eksperiment og nostalgi, fest og fordybelse, rock og pop, lir og oprigtighed.

    I 2015 vender Pink Floyd Project tilbage. til rockklassikeren "Dark Side of the Moon" i sin fulde længde. Og resten af showet bliver en 3 timer lang koncert gennem hele Pink Floyds univers – fra de tidlige psykedeliske eksperimenter over 70'ernes politiske konceptalbums til 80'ernes svævende vellyd.

    Musikken understøttes af en komplet computerstyret lysopsætning, rundbue, visuals, laser, quadrofonisk lyd, og skarp teknisk afvikling. Alt dette bringer showet op blandt de største koncertproduktioner i Danmark. "Dark Side of the Moon" fra 1973 står for mange som det ultimative Pink Floyd-album.

    Her forenes det eksperimenterende og ubevidste med det planlagte, gennemtænkte og storslåede. Denne meget velfungerende symbiose giver et sjældent helstøbt og dynamisk værk – en rockklassiker. Koncerten vil dog også indeholde hits fra albums som "The Wall", "Wish You Were Here", "Meddle" samt sjældenheder og overraskelser fra hele bagkataloget.

    Pink Floyd Project er:

    Lasse Kjærulf – Lead vokal & guitar
    Søren Thulin - Guitar
    Steven Ardilsø – Bass og synthesizer
    Jakob Vand – Trommer og lydeffekter
    Christoffer Jespersen – Synthesizere og keys
    Martin Bertelsen – Hammondorgel og keys
    Line Ekman – Kor
    Stine Schwennesen – Kor
    Trine Gry – Kor
    "Gæst" – saxofoner