Tidligere koncerter

Event Information:

  • fre
    20
    maj
    2016

    Fritz Kalkbrenner (DE)

    21:00Amager Bio

    fritzkalkbrenner

    Ståpladser
    275,- DKK + gebyr i forsalg
    300,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    Fritz Kalkbrenner, - en af de absolut største elektroniske kunstnere og sidste års hovednavn til Distortion Ø på Refshaleøen, vender fredag 20. maj tilbage til København, hvor han omdanner Amager Bio til en svedende Berliner-klub.

    I 2013 spillede han for et udsolgt KB18, to år efter var han hovednavn til Distortion Ø på Reshaleøen og Karusel i Odense. Nu vender han endelig tilbage til København, når han til maj spiller i Amager Bio. Denne aften får københavnerne en unik mulighed for at opleve, hvorfor Fritz Kalkbrenner er så vanvittig populær på alverdens klubber og festivaler, når han bringer sin mørke karakteristiske vokal i spil henover hans live DJ sets. Det bliver en live-oplevelse udover det sædvanlige.

    Fritz Kalkbrenner gjorde sig for alvor bemærket i 2008, da han producerede soundtracket til filmen ‘Berlin Calling’. Siden da, har Fritz Kalkbrenner udgivet 3 studiealbums, adskillige singler og headlinet de største festivaler og klubber rundt omkring i verden. Senest udgav han albummet ‘Ways Over Water’, som blandt andet inkluderede P3-hittet ‘Back Home’.

    Fritz Kalkbrenner voksede op i den grå og barske bydel Lichtenberg i Berlin. Her brugte han måned efter måned alle hans lommepenge på spraydåser og støvede gamle soul og hip-hop vinyler op, som f.eks Eric B & Rakim, KRS-ONE og Wu-Tang Clan. I slutningen af 90’erne præsenterede hans bror Paul ham til techno’en – en genre som Fritz hurtigt forelskede sig i og blev herefter en fast del af klub-miljøet i Berlin.

    Hans musikalske erfaringer har på mange måder været med til at definere hans elektro-house-lydbillede. Med klare referencer til soul’en og hiphoppen karakteriserer hans varme soul-lyd, kolde house og techno beats, unikke vokal og melodiøse kompositioner en elektronisk artist i absolut verdensklasse.