Tidligere koncerter

Event Information:

  • søn
    13
    nov
    2016

    Skillet (US)

    20:00Amager Bio

    skillet

    Ståpladser
    275,- DKK + gebyr i forsalg
    300,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    Skillet er et af USA's mest succesfulde rockbands og kan blandt andet prale med at have solgt mere end 11 millioner enheder og have mere end 1,7 millioner månedlige lyttere på Spotify. Deres niende album udkommer fredag 5. august, og hedder 'Unleashed'. Med det er de klar med en stor Europaturné, som rammer både Amager Bio 13. november og Voxhall 14. november.

    De har endnu ikke haft det store gennembrud i Europa, men med 'Unleashed' ser det ud til at ændre sig. De har tidligere gæstet Danmark som opvarmning for Nickelback, og har været på Jelling Musikfestival i 2014 for 3000 mennesker og igen i år, hvor de spillede main stage. Årets turne, der bragte dem til Jelling, førte dem i øvrigt til den mægtige Rock Am Ring i Tyskland.

    Det hele begyndte tilbage i 1996 i Memphis, Tennessee. Her blev bandet dannet af John Cooper, som på det tidspunkt var sanger i det progressive rockband Seraph, og Ken Steorts, tidligere guitarist i Urgent Cry. Skillet har siden gennemgået flere ændringer i line-uppet og består i dag af Jen Ledger (Trommer), Seth Morrison (Guitar), førnævnte John Cooper på bas/sang og hans kone, Korey Cooper, på guitar.

    Kvartetten har siden starten modtaget to Grammy-nomineringer og en Billboard Music Award for albummet 'Awake' fra 2009. Seneste udgivelse, 'Rise', fra 2013, nåede en fjerdeplads på Billboard Top 200 da den blev udgivet. Det fik fine anmeldelser i blandt andet USA Today, New York Times, Revolver og Loudwire. Skillet er et kristent band, og har derfor kvalificeret sig til at kunne vinde en lang række GMA Dove Awards.

    Med efterårets turne får fans af melodisk, alternative hardrock – folk som kan lide Nickelback, Papa Roach, Shinedown og Halestorm – mulighed for at opleve et forrygende liveshow fra et af branchens flittigste orkestre.