Tidligere koncerter

Event Information:

  • fre
    27
    jan
    2017

    Thorbjørn Risager & The Black Tornado

    21:00Amager Bio

    thorbjorn

    Ståpladser
    125,- DKK + gebyr i forsalg
    150,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    I januar 2017 udkommer det nye album ”Change My Game”, og som vanligt følger en omfattende turné i kølvandet på udgivelsen fra det altid koncerttravle band. Det lader sig i den grad høre, at bandet har 13 år på landevejen og efterhånden 800 koncerter bag sig. Thorbjørn Risager & The Black Tornado spiller med en overlegen selvfølgelighed, som man kun KAN lære derude på den endeløse landevej, hvor de blandt andet er nået helt til både Indien og Canada.

    Erfaringen høres også tydeligt på det nye album, som for bandet mere end noget andet repræsenterer vejen væk fra dén blå skygge, der altid har fulgt dem, og hen til et sted hvor man ikke længere ”bare” kan rubricere dette foretagende som blues.

    ”Jamen, jeg elsker blues, og det er også dér, vi kommer fra. Men vi har udviklet os meget, og nu ser jeg gerne, at det er skiltet med ”ROCK”, der lyser over os", siger Thorbjørn Risager.

    Det omtalte skilt blev allerede tændt, da bandets forrige studiealbum, den storswingende rock’n’roll skive, ”Too Many Roads”, udkom i 2014. Men lysstyrken i skiltet vil blive skruet yderligere op, når man lytter til ”Change My Game” og dét overflødighedshorn af rodfæstet rock, blødende blå ballader, storbysoul, roots, westcoast og. . . nå ja ”ROCK” i bred forstand, som det nye album har at byde på.

    ”Sæt albummet på, nyd de gode sange og det følte spil. . . og fryd dig så over, at der vitterlig stadig er klassisk rockmusik af så høj kvalitet derude”, lyder det fra Danmarks Mr. ROCK, Steffen Jungersen, der er en af bandets helt store tilhængere.

    Thorbjørn Risager & The Black Tornado er:

    Thorbjørn Risager – sang, guitar
    Peter Skjerning – guitar
    Emil Balsgaard – keyboards
    Søren Bøjgaard – bas
    Martin Seidelin – trommer
    Hans Nybo – tenorsax
    Kasper Wagner – saxofoner
    Peter Kehl – trompet