Event Information:
-
man18sep201720:00Amager Bio
Seether (RSA)
Ståpladser
250,- DKK + gebyr i forsalg
275,- DKK i døren
Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5ørenSeether er noget så eksotisk som et rockband fra Sydafrika. Lyden er amerikansk, og de spiller en form for hardrock, som blev populær i post-grunge-æraen. Sangene er melodiske og stramt skårne, og der er masser af punch i både trommer og de forvrængede guitarer, og derfor er bandet noget for både fans af hardrock, college-radio-rock og metal.
Trioen har fejret mange triumfer med mange flotte Billboardplaceringer og -udnævnelser, og 2017 ser ud til at blive et endnu et godt år for dem. Når bandet rammer Amager Bio bliver det en del af en turne med sigte på det nye album, der udkommer 12. maj og hedder 'Poison The Parish'. Turneen er allerede annonceret i USA, men til efteråret rammer den også Europa.
“Playing Europe has always been one of our favorite highlights of every tour,” fortæller bandets front- og ankermand Shaun Morgan, “The fans are rabid and know the deepest tracks which means we get to play songs we often gloss over in the US. There's an intensity and passion that we feed off of and we often allow ourselves to play with more freedom and abandon. My ultimate goal on this tour is achieve my dream of getting a back alley vasectomy with a coat hanger."
Første single udkom 23. marts og hedder 'Stoke The Fire'. Den nye plade tegner til at blive mere metallisk, og det er det første som helt og aldeles er produceret af Morgan.
“I think [this album] is probably something heavier than we’ve done in a while,” og han fortsætter, “There’s more of a return to the sound we had on the first few albums and I know that people wanted that.”
Om albumtitlen fortæller Morgan, at den hænger sammen med hans afsky for social media-stjerner såsom the Kardashians: “... who I find completely vapid and useless as far as their contributions to society. People buy lipgloss from a girl who didn’t have lips a few years ago. It doesn’t make any sense to me.”
Bandet blev dannet tilbage i 1999 under navnet Saron Gas. Det blev til en udgivelse med det navn, og fra 2002 og andet album 'Disclaimer' har de gået under det nuværende navn. Med majudgivelsen når bandet op på otte, alt i alt.