Tidligere koncerter

Event Information:

  • lør
    17
    feb
    2018

    Roben og Knud

    21:00Amager Bio

    Ståpladser
    150,- DKK + gebyr i forsalg
    175,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    Verdens farligste band er tilbage. Efter flere år i hi er Roben & Knud klar til igen at gøre krav på tronen som Danmarks ukronede kultband.

    Roben & Knud står bag hits som Uranhjort, Tine Pingvin, Hej lille tulipan og Det farligste dyr – Og nu udkommer deres første internationale hit- ‘Heat in the seat’

    En koncert med Roben & Knud er noget helt særligt, idet selv de bedste planer sjældent bliver fulgt. Det skaber et alternativ til den modsatte koncertform – de koncerter, hvor alt er planlagt ned til mindste detalje.

    ” Vi overrasker tit os selv ved at starte med et helt andet nummer end det der står øverst på setlisten,- og så går det som regel galt derfra”- fortæller Roben til vores udsendte og tilføjer: “På Amager Bio spiller vi en meget lang koncert, så vi kan nå helt ud i krogene af vores repertoire. Godt for vores hardcore fans,- godt for baren”.

    Der er således lagt i ovnen til, at Roben & Knud kan brænde nallerne noget så eftertrykkeligt!