Tidligere koncerter

Event Information:

  • man
    07
    okt
    2019

    Uriah Heep (UK)

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    350,- DKK + gebyr i forsalg
    375,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    Uriah Heep er på trods af næsten halvtreds års heftig aktivitet stadig på toppen. De gør nemlig det, der skal til for at blive opfattet som vedkommende og vitale. De fortsætter med at skabe numre af høj kvalitet produceret på den mest udsøgte måde; de udgav således deres seneste album ’Living The Dream’ i september 2018. Og, ja, så turnerer de også over det meste af verden og bestyrker deres fans i, at de stadig kan levere den allerbedste udgave af Uriah Heep.

    Det hele begyndte, som antydet, tilbage i 1970, hvor de med deres samtidige Led Zeppelin, Black Sabbath og Deep Purple hvor med til at skabe den britiske heavy metal, som de stadig giver liv på den mest fantastiske og inspirerende måde. Siden har de har udgivet 25 album, solgt flere end 45 millioner af dem og optrådt i flere end 4.000 shows i omkring 60 lande!

    Så er man til klassisk, progressiv hardrock og heavy metal i den allerfineste britiske stil, så er Uriah Heep ikke til at komme udenom. De er anset for at skabe nogle af de mest interesante numre inden for genren. Alene af den grund fik de mærkaten som heavy metals Beach Boys, og deres indflydelse kan ses på en lang række andre bands som f.eks. Queen.