Tidligere koncerter

Event Information:

  • søn
    29
    maj
    2022

    Gary Numan (UK)

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    375,- DKK + gebyr i forsalg
    410,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)

    Den ikoniske electro-pioner Gary Numan bringer sit mesterlige industrial-univers til København næste år, hvor han indtager Amager Bio 29. maj med sit magiske mørke.

    I dag udkommer Gary Numans 18. solo studiealbum ‘Intruder.’ Albummet følger op på den kommercielle succes Savage (Songs From A Broken World) fra 2017, som han blandt andet gæstede København med, hvor han, ifølge Gaffa, gav en seksstjernet koncert.

    På ‘Savage’ leverede Numan en ubarmhjertig og opslugende industriel march, der bevægede sig igennem en dystopisk ødemark skabt af global opvarmning. Intruder komplimenterer sin forgænger og kredser filosofisk om en potentiel fremtidig apokalypse – Intruder er de store følelser og teatralsk intensitet. Albummet er delvis skrevet under lockdown, og omstændighederne og konsekvenserne af pandemien er assimileret ind i tematikkerne.

    “‘Intruder’ looks at climate change from the planet’s point of view. If Earth could speak, and feel things the way we do, what would it say? How would it feel? The songs, for the most part, attempt to be that voice, or at least try to express what I believe the earth must feel at the moment. The planet sees us as its children now grown into callous selfishness, with a total disregard for its wellbeing. It feels betrayed, hurt and ravaged. Disillusioned and heartbroken it is now fighting back. Essentially, it considers humankind to be a virus attacking the planet. Climate change is the undeniable sign of the Earth saying enough is enough, and finally doing what it needs to do to get rid of us, and explaining why it feels it has to do it.” – Gary Numan

    Gary Numan har for længst skrevet sig ind i musikhistorien og har siden karrierens start tilbage i slut 70erne været konstant kreativ og kontinuerlig med udgivelser, der har udmøntet sig i et svulmende bagkatalog.

    Numan var den første, der opnåede kommerciel succes med synthesizer-poppen, og han står blandt andre bag æra-definerende hits som ”Cars” og ”Are Friends Electric” (med Tubeway Army), og hans tilgang til elektronisk og alternativ musik lever stadig som inspirationskilde. Numans indflydelse er ikke til at tage fejl af, og hans musik er blevet hyldet af andre pionerer som Prince og David Bowie.

    Sidst danskerne havde den udsøgte fornøjelse af Gary Numans selskab var tilbage i 2017, hvor han gæstede landet af to omgange med en udsolgt koncert i Pumpehuset i foråret, og senere på året besøgte han Roskilde, Odense og Aarhus. Nu vender den legendariske musiker endelig tilbage til Danmark, hvor han indtager Amager Bio med Intruder og sit eminente bagkatalog.